Teater- og dekorationsmaleri

IMG_2594

Jeg kan lide at male, at blande pigmenterne til farverne er lige i øjet og se dem arbejde med og mod hinanden. Jeg står altid selv for malerarbejdet på mine egne scenografier, men  har også ind imellem opgaver som teatermaler på andres produktioner og som dekorationsmaler på interiører.

Jeg har suppleret mine egne teknikker med kurser på Raadvad Centret i Marmorering, Ådring, Forgyldning, Staffering og Trompe l´oeil.

I  Galleriet har jeg lagt eksempler på forskellige slags teatermaleri, trompe l´oeil, marmorerings- og ådringsprøver:

“Frokost i det grønne” ´85 og ´86, Teatret ved Sorte Hest, instr. Brigitte Kolerus. En forestilling hvor vi genskabte seks af Manets mest kendte malerier, her Frokost i det grønne, Nana  og Balconen. medvirkende: Hanne Jørna, Michael Lindvad, Masja Dessau, Diamona Hobson, Erich Brandt Eriksen.
“Sibirien” af Felix Mitterer, ´93 Teatret ved Sorte Hest, instr. Brigitte Kolerus: udsnit af rundhorisont-bagtæppet, model og foto
“Den Menneskelige Stemme” & “Den smukke Mand” af Cocteau, ´92 Teatret ved Sorte Hest, instr. Brigitte Kolerus: En forestilling hvor hele scenografien var tegnet i Cocteau-agtig legende streg. medvirkende: Maria Stenz og Edith Guillaume.
“Vysotskij” ´90 Teatret ved Sorte Hest, instr. Karen Lise Mynster, medvirkende: Niels Vigild. Trompe l´oeil-maleri under udarbejdelse.
Marmoreringsprøver og ådringsprøver.